Vurdering af ”Texel Rating” som måleregel for kahytsflerskrogsbåde.

Obs: Opdateret, nu med PS

I sin oprindelse stammer konceptet med at ville vurdere en båds fart med en enkel brøkstreg indeholdende længde, vægt og sejlareal fra dengang Derek Kelsal og John Shuttleworth havde design-office sammen. De kaldte formlen for KSP.

Det fungerede meget fint, for bådene var fra samme designer, og designeren tog målene på samme måde på alle bådene.

Senere har flere forskellige så forsøgt at bygge en decideret måleregel op på dette grundlag.

Hvis det var helt unge mennesker, der stod for dette, kunne jeg forstå, at man helt lod hånt om de erfaringer andre regelmagere har gjort gennem tiderne, men mange af de her folk er en del ældre end jeg selv (59), og man overser fuldstændig det, som Eric Tarbarly lærte IOR-folkene og det Shean Arber lærte IOMR-kommiteen, for nu at tage de groveste exempler.

Det vigtigste grundlag i en regel er definitionerne. Hvis man ikke starter med at definere tingene, så kan målere og ejere definere forskelligt til forskellige lejligheder. Når man i Texel Rating har en faktor K, som er forskellig for catamaraner og trimaraner, så skal man også ha en regel, der definerer hvad der er en catamaran og hvad der er en trimaran. Fra IOMR ved jeg at det var en af de sværeste definitioner, for hvis ikke den var skudsikker, så ville vi se konstruktioner, som forsøgte at udnytte evnt fejldefinition.

Forbud: Jeg tror, at det er de mange forbud i IOMR, der har fået nogle til at ville anvende en anden regel? Men forbudene er til for at hjælpe definitionerne, og for at holde reglen simpel. Tidligere var det forbudt i IOMR med gennemgående sejlpinde i forsejl, gennaker og spiler. Så blev det tilladt med gennemgående sejlpinde i forsejl, som ikke overlapper masten. IOMR har fortrekanten som mindste målte forsejl, så man har stadig styr på arealet.

I Texel tillader man gennemgående sejlpinde i alt. På storsejl måles det rigtigt, nærmest pedantisk (også kappen i underliget, selv om underliget sidder i hulkil i bommen!), men på forsejl kikser det helt. Man måler overhovedet ikke det areal, som de gennemgående sejlpinde kan gi, hverken i agterlig eller underlig. Og da man også tillader sejlpinde i gennaker (Screecher) og spiler, så kan man få sin fok eller genua defineret som gennaker, hvis man sætter kappe i agterligt, og så tæller den kun 10 % af en normal genua. Hvis man ikke vil ha gennemgående sejlpinde (rullegenua) så er det ikke forbudt (i modsætning til alle andre regler) med en ”Greta Garbo” genua, d.v.s. med mere end en skødbarm, og så kan man opnå det samme, nemlig at få genuaen defineret som gennaker, og dermed få 90 % af arealet gratis.

For mange år siden var der en vindmøllefabrikant/designer, som troede, at den effekt man kunne trække ud af en vindmølle afhang af vingernes areal. Så han lavede vindturbiner, med mange brede og korte vindmølleblade og meget lille total diameter. Dem ser vi ikke mange af mere. Nu ved vi at det er det bestrøgne areal der betyder noget. Det bestrøgne areal på en slooprig til en kapsejladsbåd består af storsejl (incl kappe) + det areal foran masten, hvor det ifølge reglen er tilladt at sætte sejl.

I IOMR er det en trekant med max. Spilerstagelængde fra masten hen ad fordækket og op til forstagets skæring med mastens forkant. I Texel er der ingen regler, her måler man den største fok, og den kan du så ha 4 – 5 stykker af og sætte som du vil. Så i løbet af nogle år vil vi sejle rundt med klyvere og jagere mm, som de gamle skonnerter.

Oh- ja, de gamle skonnerter, det var jo netop lex-PenDuick og lex-Shanda: Mesaner, mesanstagsejl og mesanspilere skal slet ikke måles, så de sejlarealer er helt gratis i målet. Det bliver nogle sjove både, vi får i løbet af nogle år.

Men til det alvorlige: Selv om vi får stoppet de åbenlyse huller (og der er mange flere end de ovennævnte) så er der de basale ting tilbage:

Texel Rating straffer store sejlarealer meget hårdt. Det vil udvikle både med meget små sejl, og for at sejle rimeligt, skal de være meget lette og med lille vindmodstand. Derved bliver de dyre at bygge og der bliver ikke meget plads til besætning og udstyr, altså uegnede som turbåde.

Er det det vi vil?

Særlig slemt bliver det for den slags catamaraner, som normalt sejler med begge skrog i vandet, de har stor våd overflade, og behøver meget sejlareal for at kunne sejle i let vind. De vil i fremtiden aldrig sejle kapsejlads.

Den typiske Texel båd vil se ud som Gert Frederiksens Orbit, en Formule 28 trimaran med små sejl. Se på alle Fyn Rundt resultaterne og sig mig om de behøver en måleregel, som er gunstigere for dem end nu?

Når vi nu har fået målt en del af bådene til både Texel og IOMR, så synes jeg at resultaterne skal sættes op på DF’s hjemmeside, og der skal laves en extra kolonne til resultatet af (Texel Rating) delt med (IOMR-TCF), så alle kan sammenligne. Derefter må det vel være op til afstemning blandt kapsejladsbådejerne med målebrev, at afgøre hvilken regel der skal sejles efter. Det skal ikke være en DF-generalforsamling eller en Målerkommite, der skal bestemme det.

Lars Oudrup

PS: Nogle medlemmer har spurgt til Eric Tarbalys Pen Duick! Her nytter det nok ikke at klage til Bertel Harder, derfor:

Den Pen Duick der er tale om er Pen Duick 3 fra 1967.

Den har jeg en sejltegning af. Den agterste mast er mindst lige så høj som den forreste, derfor er båden en skonnert, og storsejlet er det agterste trekantede sejl med 4 korte sejlpinde.

Mellem stormasten og fokkemasten havde RORC kun rudimentere regler for måling af sejl, så Tarbarly kunne sætte store ”foresails”, 2 forskellige meget store med Wishbone, og et ”catamaranstorsejl” med gennemgående sejlpinde til blæsevejr uden at få forøget rated sejlareal.

Det var helt uhørt blandt kapsejladskølbåde på denne tid. (Jeg har glemt hvad vi kalder foresails på dansk, de sejl som sidder foran fokkemasten hedder headsails på engelsk). Pen Duick 3 vandt alle sejladser med store margen indtil regelmagerne fik ændret reglerne så meget, så en skonnert nu aldrig mere kan vinde.

Som så ofte overreagerer man, og glemmer at en mand som Tarbarly sikkert ville have vundet en del af sejladserne i en almindelig båd også.

SHANDA er en skonnertrigget trimaran i Australien, som udnyttede noget tilsvarende i IOMR, selv om de værste huller allerede var lukket.

Men SHANDA sejler kapsejlads endnu, og klarer sig fint i bestemte vindforhold, så man har reageret bedre med IOMR.

Lars